Tag Archives: glass travel water bottle

Клетненский сельсовет

Белоруссия

Сельсовет

Глусский район

16 населённых пунктов

агрогородок Клетное

Дайнеко Михаил Николаевич

1056

UTC+3

+375 2230

6

45593, 45594

Клетне́нский сельсовет (белор. Клятня́нскі сельсавет) — сельсовет, административно-территориальная единица Глусского района Могилёвской области Белоруссии.

На территории сельсовета расположены СПК « Колхоз Славгородский», СПК “Колхоз «Дружба», Докольское лесничество, 22 объекта социально-культурной сферы vinegar as meat tenderizer.

Граничит с Славковичским, Катковским glass bottled water, Хвастовичским сельсоветами (Глусский район), Положевичским сельсоветом (Стародорожский район). Агрогородок Клетное расположен на расстоянии 10 км от Глуска.

На 2011 год количество населения — 1056, из них: несовершеннолетних — 145, трудоспособных — 536, нетрудоспособных — 375 glass travel water bottle. Подворьев — 523.

Включает 16 населённых пунктов:

Stjerner fra fødsel til genfødsel

Stjerner opstår ikke fuldt færdige.

Stjerner dannes gennem en langsom (astronomisk set meget hurtig) proces dybt inde i interstellare gas- og støvskyer waterproof purse. Alt efter størrelsen af den masse, som “klumper” sammen i skyen best tenderizer for steak, følger de nye stjerner (ikke at forveksle med stella nova, en stjerne i udbrud, eller ved den endegyldige afslutning af sit livsløb) nogenlunde ensartede, men på nogle punkter alligevel meget forskellige “baner”.

Alt efter deres masse og kemiske sammensætning kan nydannede stjerner blive superkæmper, kæmper, metalfattige underkæmper eller indtræde på hovedserien sammen med ca. 98% af alle andre stjerner. De såkaldte brune dværge er ikke rigtige stjerner, idet de har for lille masse – og dermed utilstrækkelig temperatur og tryk i kernen – til at kunne fusionere Brint.

Efter et livsløb af en længde, som varierer dramatisk med stjernens masse og kemiske sammensætning (fra mindre end 1 million til flere hundrede milliarder år), ender den som enten en hvid dværg, en neutronstjerne, et sort hul eller – i det mest dramatiske tilfælde – blot en interstellar gas- og støvsky. Alle stjerners “dødsfald” danner desuden – i nogle tilfælde udelukkende – en større eller mindre mængde gas og støv, som indgår til genbrug i en interstellar gas- og støvsky, en genfødsel.

Note: Alle data er omtrentlige. De er statistiske gennemsnit glass travel water bottle, som revideres løbende i takt med, at vor viden øges.
Specielt temperatur og lysstyrke ændres ofte, idet data er afhængig af stjernens afstand, hvor målingerne konstant forfines med brug af stadig bedre astronomiske instrumenter, metoder og satelliter. Selv data for den nærmeste af alle stjerner – Solen – har en (meget lille) fejlmargin. Alle data er fra 2007 august

Forklaring til tabellerne:

MK-Spkt = MK-spektralklasse.
Teff = effektiv overfladetemperatur i K.
x






L











{\displaystyle L_{\odot }}







M











{\displaystyle M_{\odot }}


= masse, målt i solmasser.
x






R











{\displaystyle R_{\odot }}


= radius, målt i solradier.
Mv = absolut visuel lysstyrke.
Mbol = bolometrisk lysstyrke.
ρ = gennemsnitlig massefylde
Levetid = stjernens omtrentlige levetid i millioner år
Rel.% = pt. kendt relativ forekomst i procent af alle kendte stjerner i Mælkevejen
Et ? (spørgsmålstegn) foran et tal indikerer ekstra usikkerhed.

Tabel 1. Hovedseriestjerner

Noter til tabel 1.
O-stjerner er meget sjældne, blot 1 ud af ca. 5.000.000 stjerner er af spektralklasse O!
Data er et gennemsnit af stjernerne over hele hovedseriens tykkelse.

Tabel 2. Kæmpestjerner

Noter til tabel 2.
Ordet “Rho” i kolonnen for gennemsnitlig massefylde indikerer, at denne ikke kan beregnes med blot nogen sikkerhed.

Tabel 3. Superkæmpestjerner

Noter til tabel 3.
For superkæmpestjerner er der betydelig usikkerhed om specielt de omtrentlige levetid og relativ forekomst.
Kun et fåtal er kendt, og deres afstande er for det meste meget upræcist målte, idet de kan ses tværs gennem galaksen og er derfor for fjerne til at man kan måle parallakser med god præcision.

Bemærk hvorledes den gennemsnitlig massefylde for de orange og røde superkæmper viser, at deres stof er tyndere end det tyndeste vakuum, vi kan skabe i laboratorier på Jorden.

SE også Hertzsprung-Russell-diagrammet og Spektralklasse

Hayashisporet (Hayashi Track)

Stjerner med en masse på mere end 7-8 gange Solens ender som kerne-sammenbrud (core collapse) supernova af typerne Ib, Ic, II, IIL, IIP og IIn. Som rest efter en core collaps supernovas detonation bliver enten en neutronstjerne eller et sort hul, og desuden en supernovarest.

En præcis grænse for, hvornår massen medfører kerne-sammenbrud, kan ikke angives, idet den er afhængig af forskellige, individuelle forhold, med hovedvægt på den bestemte stjernes kemiske sammensætning.

Binært eller multipelt system Supernova type Ia

Som rest efter en hvid dværgs detonation eller conflagration bliver kun en gas- og støvsky.