Tag Archives: glass bpa free water bottles

Secret O’ Life

“Secret O’ Life” is a song written by James Taylor that first appeared on his 1977 album JT. It has since appeared on several of his live and compilation albums. It was also included in the Broadway musical Chita Rivera: The Dancer’s Life and has been covered by many other artists, including Art Garfunkel best workout belt, Richie Havens, Nancy LaMott, Rosemary Clooney and Shirley Horn.

Although not released as a single, Allmusic critic William Ruhlmann considered “Secret O’ Life” to be the key track on JT with its message that the secret of life is “enjoying the passage of time.” Authors Don and Jeff Breithaupt deemed the theme of the song to be the importance of “living in the moment Fashion Jewelry for Women.” Self-help book authors Pete Forantale and Bill Ayres regard the song as giving the listener permission to meditate, reflect and daydream. Taylor regards it as a spiritual song. He has said that he used the title “Secret O’ Life” rather than “Secret of Life” because the latter seemed too presumptuous and preposterous. He felt that the “O” would make it seem a little more irreverent, evoking the names of Life Savers candy flavors such as “Pep O Mint” and “Wint O Green,” and offset some of the presumptuousness of announcing the secret of life.

Taylor recalls having written the song at his home in Martha’s Vineyard during the late spring with the sun shining in. He recalls that the song, or at least the first verse and the refrain, came to him quickly and he felt lucky to have been playing his guitar at the time. Despite the positive lyrics, “vivacious” music, and the fact that Taylor claims he felt “great” while writing the song, Taylor’s father, Dr. Isaac M. Taylor heard a different message when he heard the song. Dr. Taylor heard a note of apprehension in the song, and felt that James Taylor was “wondering where his career was leading” when he wrote it. Taylor biographer Mark Robowsky similarly notes that although the lyrics are generally optimistic, the optimism is undercut by the line “Nobody knows how we got to the top of the hill/But since we’re on our way down, we might as well enjoy the ride.”

Music critic Robert Christgau rates the song as evoking “comparison with betters on the order of … Randy Newman.” Taylor biographer Timothy White regards “Secret O’ Life” as an indispensable song in the Taylor canon. White describes it as a “folk haiku” that is “touching” but with a “sly Scottish twinkle in the eye.” Rolling Stone critic Stephen Holden described it as having “delicious ironic glee.” Tom Waseleski of Beaver County Times pointed to “Secret O’ Life” as a prime example of the fact that Taylor is an introspective writer and is at his best when he allows his songs to reflect that. Holly Gleason of The Palm Beach Post described the song as “understated.” Fornatale and Ayres regard Taylor’s vocal performance on “Secret O’ Life” as being “better than ever.” Robowsky describes it as a “beautiful ballad” and “an unapologetic toast to simple truths.” Taylor regarded it as one of the few songs he wrote in the late 1970s that was as good as the songs on his first album.

“Secret O’ Life” has been a staple of Taylor’s live concerts at times, and has been included on the live albums Live and One Man Band. It has also been included on the compilation albums Greatest Hits Volume 2 and The Essential James Taylor glass bpa free water bottles. A version Taylor performed on Saturday Night Live was included on the multi-artist compilation album Saturday Night Live: 25 Years, Vol. 1.

“Secret O’ Life” was used in the musical revue Chita Rivera: The Dancer’s Life, which appeared on Broadway in 2005. Singer Rosemary Clooney recorded “Secret O’ Life” and regarded it as one of her favorite songs. Allmusic critic Scott Yarrow regarded the song as one of the weakest on her 1998 album 70: A Seventieth Birthday Celebration but colleague Richard S. Ginelli, reviewing her 1999 album Songs from the Girl Singer: A Musical Autobiography described it as an “affectionately sung capsule of philosophy.” Shirley Horn recorded a jazz version”Secret O’ Life” for the 2001 album Sketches of James. JazzTimes critic Kilarie S. Grey described her version as “world-weary” and “striking.” Nancy LaMott included a version of the song on her 1995 album Listen to My Heart and her 2005 album Live from the Tavern Green. Art Garfunkel included the song on his 1997 album Songs from a Parent to a Child. Secret O’ Life was also featured in the 3rd Rock from the Sun pilot “Brains and Eggs”.

Thrash metal

Thrash metal er en undersjanger av heavy metal, og har sin opprinnelse fra starten til midten av 1980-tallet, hovedsakelig i USA og Tyskland, spesielt inspirert av store NWOBHM-band, spesielt Motörhead. Thrash metal-band fokuserte på hastighet og aggressivitet, hvor riffingen sto i sentrum. Metallica, Slayer, Anthrax og Megadeth blir sett på som «The Big 4» (de fire store) thrash metal-bandene.

Bandet Metal Church fra Seattle spilte inn noen sanger som kan anses som begynnelsen på thrash metal i 1980–1981, men «The Beast Within» av Overkill fra New Jersey, spilt inn for første gang i 1981, regnes gjerne som den første virkelige thrash metal-låten. Denne ble spilt inn noen måneder før San Francisco-bosatte Leather Charm (senere kjent som Metallica) spilte inn sangen «Hit the Lights». Disse tidlige eksemplene på thrash metal var inspirert av britiske heavy metal-band som Judas Priest, Motörhead og Diamond Head, og amerikanske Riot, i tillegg til punk og amerikansk hardcore. En annen viktig inspirasjon er Venom. Venom ga ut debutalbumet Welcome to Hell i 1981 og Black Metal i 1982, som var noe helt nytt på denne tiden; en unik vri av Motörhead og ondskap. Mange amerikanske band, inkludert Metallica, Slayer, Exodus og Testament ser på Venom som en direkte inspirasjon.

I løpet av få år hadde flere nye thrash metal-band oppstått, både i inn- og utland. Rundt Metallicas hjemsted glass bpa free water bottles, San Francisco Bay Area, vokste den største thrash metal-scenen fram med blant annet Megadeth (etter at Dave Mustaine ble kastet ut av Metallica), Exodus, Testament, Heathen, Dark Angel og Death Angel. På østkysten, i New York, fulgte andre band i Overkills fotspor, inkludert Anthrax og Nuclear Assault. Her var bandene mye mer inspirert av punk rock, noe som skapte to litt forskjellige musikkstiler i San Francisco Bay Area og New York.

Noen av tidligste thrash metal-bandene utenfor USA (med suksess) var Destruction, Sodom, Tankard og Kreator fra Tyskland som alle startet innen 1984 history of football uniforms.

Alternativ · Avant-garde · Black · Death · Doom · Folk · Glam · Gothic · Groove · Industriell · Power · Progressiv · Sludge&nbsp wholesale christmas socks;· Speed · Stoner · Tradisjonell · Thrash · Viking

Crossover thrash · Alternativ · Deathcore · Deathgrind · Melodisk black · Metalcore · Nu · Symfonisk black

Bay Area thrash · New Wave of American · New Wave of British · Gothenburg death · True Norwegian Black · Neue Deutsche Härte

Ekstrem · Melodisk · Nyklassisk · Symfonisk · Teknisk · Shred · Kristen · Kristen

2. kinesisk-japanske krig

2. kinesisk-japanske krig (7 gold necklace. juli 1937 – 9. september 1945) var en større krig mellem Republikken Kina og Kejserriget Japan både før og under 2. verdenskrig. Krigen sluttede med Japans totale kapitulation til De Allierede anført af USA i 1945. Den japanske invasion var den japanske hærs strategiske plan som en del af dens omfattende plan om at kontrollere hele Sydøstasien. De første manifestationer af denne plan var kendt som “kinesiske episoder” og blev af datidens japanske propaganda kaldt “episoder” fremprovokeret af Kina for at nedtone ulovlighederne i de japanske angreb. Den japanske invasion af Manchuriet i 1931 blev således kendt som Mukden Episoden. Den sidste af disse var Episoden på Marco-Polo-Broen i 1937, der markerede starten på den egentlige krig imellem de to lande. I perioden 1937–41 kæmpede Republikken Kina alene mod Japan, men efter angrebet på Pearl Harbor blev konflikten en del af 2. verdenskrig.

De fleste historikere anser indledningen af den anden kinesisk-japanske kriget til incidenten ved Marco Polo-broen/Slaget ved Lugoubroen den 7. juli 1937. Efter slaget ved Lugoubroen i 1937 besatte japanerne Shanghai, Nanjing og det sydlige Shanxi som del af kampagner, hvori omkring 200.000 japanske og betydeligt flere kinesiske soldater deltog.

Incidenten ved Marco Polo-broen markerede ikke alene begyndelsen på en åben men ikke-erklæret krig mellem Kina og Japan, men bidrog tillige til dannelsen af den anden forenede front mellem Kuomintang og det kinesiske kommunistparti (KKP) vendt mod japanerne. Dette samarbejde fik størst betydning for det belejrede KKP. Misligholdelser fra de to, formelt allierede kinesiske parter viste sig ofte. Deres alliance var bogstaveligt talt blevet fremtvunget ved hjælp af våbenmagt, idet Chiang Kai-shek blev kidnappet i Xi’anincidenten og tvunget til at alliere sig med KKP for at slippe fri. Den svage alliance begyndte atter at gå i opløsning allerede i slutningen af 1938 til trods for Japans fortsatte fremgange i det nordlige Kina, i kystområderne og i den rige Yangtzefloddalen i det centrale Kina. Konflikter mellem nationalisterne og kommunisterne blev stadigt mere hyppige i de områder, som lå uden for japansk kontrol år 1940. Kommunisterne udvidede deres indflydelse ved enhver given lejlighed ved hjælp af masseorganisationer, administrative reformer, jord- og skattereformer, som favoriserede bønderne, mens nationalisterne på deres side forsøgte at forhindre spredningen af den kommunistiske indflydelse.

Japanerne havde ikke som mål eller overhovedet reel mulighed for at direkte administrere Kina gennem besættelse. Deres mål var i stedet at sikre sig, at Kina fik en japanvenlig regering. En række af de tiltag, som foretoges af de af japanerne støttede regeringer, gjorde disse upopulære, og japanerne nægtede at forhandle med både Kuomintang og det kinesiske kommunistparti, hvilket måske kunne have medført større popularitet. Japanerne tvang blandt andet den kinesiske befolkning i japansk kontrollerede områder til at veksle deres penge med militære pengesedler, som skiftende japanske regeringer siden nægtede at tilbageveksle.

I sammenligning med Japan var Kina dårligere forberedt på krigen, og den kinesiske regering havde kun en beskeden militær industriel styrke, få mekaniserede divisioner og så godt som intet panserværn. Frem til midten af 1930-tallet håbede Kina, at Folkeforbundet ville skride effektivt ind mod den japanske ekspansion. Men størst betydning havde det, at Kuomintang-regeringen var optaget af borgerkrigen mod kommunisterne. Et berømt citat af Chiang Kai-shek lyder:

I og med, at kommunisterne dannede den nye fjerde armé og den åttende ruttfront, som nominelt var underlagt kommandøren for den Nationale revolutionære armé, var en kinesisk enhedsfront aldrig rigtigt forenet, efter som begge de to kinesiske parter forberedte sig på en konfrontation med den anden part efter, at japanerne var blevet trængt ud. Alle disse negative forhold tvang Kina at anlægge en strategi, hvis primære mål var at bibeholde sin militære styrke, efter som et fuldt frontalangreb mod japanerne kunne blive fatalt og for derved at bevare flest mulige styrker til den midlertidigt udsatte borgerkrig. Modstandslommer skulle fortsætte med at kæmpe mod hver fjende og forpeste dennes liv i de besatte områder og gøre japanernes administrationsmuligheder i det store Kina små. Som resultat heraf ledte denne strategi til, at japanerne egentlig kun kontrollerede stæderne og jernbanerne, mens landdistrikterne næsten altid prægedes af partisanaktiviteter.

Chiang indså, at for at vinde støtte fra USA og andre nationer, måtte Kina vise sig kampdueligt. En hastig tilbagetrækning ville afskrække udenlandsk støtte. Derfor besluttede Chiang at udse slaget om Shanghai til et hovedslag. Chiang sendte sine elitetropper, som var blevet trænet af tyskerne, til at forsvare Kinas største og mest kommercialiserede stad mod japanerne. Slaget resulterede i store tab for begge sider og endte med en kinesisk retræte. Selv, om slaget militært var et tilbageslag for kineserne, så viste det, at kineserne ikke var beredte til at se sig besejrede, og det signalerede kinesisk beslutsomhed over for omverdenen. Slaget, som tog over tre måneder, viste sig at medføre en stor moralhøjnende effekt, efter som det effektivt satte stop for den japanske propaganda, som havde lovet et erobret Shanghai inden for tre dage og et erobret Kina inden for tre måneder.

Det store antal konfrontationer, som tabtes i forhold til det beskedne antal, som blev vundet, ledte til en kinesisk strategi, som sigtede til at opnå standsning i den japanske offensiv. Store kinesiske områder erobredes hurtigt under krigets tidlige stade, men snart begyndte fremstødene at gå langsommere. Den kinesiske strategi gik nu ud på at holde japanerne så langt fra sig som muligt, så at tilstrækkelig udenlandsk hjælp skulle nå frem, for at man der efter skulle kunne slå japanerne tilbage. Man benyttede blandt andet den brændte jords taktik for at forsøge at bremse japanerne. Opdæmninger blev saboteret, hvilket resulterede i Huang He-oversvømningen 1938. I 1940 nåede krigen et dødleje, hvor begge sider kun gjorde minimale vindinger. Kineserne havde forsvaret deres resterende land med store framgang ved flere tilfælde, mens en stærk modstandsrørelse i de japansk kontrollerede områder sikrede, at en sejr syntes umulig for japanerne. Dette bragte japanerne til et punkt, hvor man begyndte at anvende en taktik, som kaldtes “brænd alt, slå alt ihjel, ødelæg alt” (三光政策).

År 1941 angreb japanerne Pearl Harbor, hvilket førte til, at USA sluttede sig til krigen mod Japan. Kina erklærede officielt krig mod Japan den 8. december. Landet havde tidligere undladt at erklære krig, efter som modtagelse af militær hjælp under krig ville bryde mod donationsstatens neutralitetsstatus. Fra denne tid ændredes strategien fra at opnå overlevelse til at opnå en minimering af krigførelsen glass bpa free water bottles. Chiang indså, at amerikanerne ville påtage sig hovedparten af krigsførelsen og at de også var bedre udrustede til at slås mod japanerne. Han besluttede derfor at neddrage sin armés aktiviteter således, at han kunne fokusere på den forestående borgerkrig opblussen efter, at krigen mod japanerne var afsluttet. I 1945 kunne det forudses, at Japan snart ville kapitulere, hvorfor mindre anfald foretoges af den kinesiske armé.

Den kinesiske strategi under krigen kan deles i tre perioder:

Den Nationale revolutionære armé bestod af 80 infanteridivisioner med omkring 8.000 mand hver, 9 selvstændige brigader, 9 kavaleridivisioner, 2 artilleribrigader, 16 artilleriregementer og en eller to panserdivisioner what is the best way to tenderize beef. Den kinesiske flåde opgjordes kun til 59.000 ton, og det kinesiske flyvevåben havde blot 600 flyvemasiner.

De kinesiske våben var hovedsagelig producerede i Hanyang- och Guangdongarsenalerne. Bevæbningen for de fleste tysktrænede divisioner var dog de tysk fremstillede geværer 7,92 mm Gewehr 98 og Karabiner 98k. De standardiserede lette maskingeværer var en lokal kopi af den tjekkiske 7.92 mm Brno ZB26. Der fandtes også belgiske og franske lette maskingeværer. Derimod skaffede NRA sig ingen af de berømte Maschinengewehr 34 fra Tyskland, idet man producerede egne kopier af dem. I gennemsnit var disse divisioner udrustede med et maskingevær per pluton. De tunge maskingeværer var hovedsageligt lokalt fremstillede vandafkølede Maxim-maskingeværer, som var blevet fremstillet i 1924 efter tyske tegninger. I gennemsnit fik hver bataljon et tungt maskingevær (omkring halvdelen af hvad en tysk division fik under krigen). Den standardiserade lette bevæbning var en 7,63 mm-kaliber halvautomatisk Mauser M1932-pistol, som gik under benævnelsen C96.

Visse divisioner var udrustede med 37 mm PAK 35/36 pansarværnskanoner og/eller granatkastere fra Oerlikon, Madsen og Solothurn. Hver infanteridivision havde 6 franske Brandt 81 mm granatkastere og 6 Solothurn 20 mm automatkanoner socks soccer. Visse fristående brigader og artilleriregementer var utrustede med Bofors 72 mm L/14 eller Krupps 72 mm L/29 bjergkanoner. Der fandtes desuden 24 st Rheinmetall 150 mm L/32 sFH 18 haubitsere (som var blevet indkøbt i 1934) samt 24 Rheinmetall 150 mm L/30 sFH 18 haubitsere (indkøbt år 1936).

Infanteriuniformerne var hovedsagelig omdesignede Zhongshandragter. Benbindor var standard for soldater og officerere, efter som den fortrinsvise transportmåde for NRA-tropperne var til fods. Hjelmene var den tyske M35-hjelm (tillige standardudrustning for Wehrmacht på den europæiske slagmark) fra årene 1935 og 1936. NRA importerede 315.000 af disse hjelme, hver og en på siderne forsynede med det 12-stjernede emblem, som symboliserede den kinesiske republik. Anden udrustning inkluderede tøjsko for soldater, lædersko for officerere og læderstøvler for de højere officerere. Hver soldat var udrustet med ammunition, ammunitionstaske/kampbælte, en vandflaske, stridsknive, madkasse og en gasmaske.

Skønt Japan havde en signifikant mobil operationel kapacitet, så havde det ikke evne til at føre en langstrakt krig. Ved udbruddet af den kinesisk-japanske krig bestod den japanske armé af 17 divisioner, hver og en af disse bestod af omkring 22.000 mand, 5.800 heste, 9.500 gevær og maskinpistoler, 600 tunge maskingeværer af ulige typer, 108 artilleristykker og 24 stridsvogne. Specialstyrker fandtes. Den japanske flåde opgik til totalt 1.900.000 ton, hvilket var den tredje største i verden, og Japan havde 2.700 flyvemaskiner på dette tidspunkt. Hver japansk divisions stridsstyrke modsvarede tre regulære kinesiske divisioner.