Tag Archives: bottle of glass

Dubiecko (gmina)

Dubiecko – gmina wiejska w województwie podkarpackim yellow football jersey, w powiecie przemyskim. Siedzibą gminy jest Dubiecko.

W latach 1975–1998 gmina położona była w województwie przemyskim.

Według danych z 30 czerwca 2004 gminę zamieszkiwało 9521 osób.

Według danych z roku 2002 gmina Dubiecko ma obszar 154,26 km², w tym:

Gmina stanowi 12,71% powierzchni powiatu bottle of glass.

Dane z 30 czerwca 2004:

Bachórzec, Drohobyczka, Dubiecko spandex running belt, Hucisko Nienadowskie, Iskań, Kosztowa, Łączki, Nienadowa, Piątkowa, Przedmieście Dubieckie, Sielnica, Słonne, Śliwnica, Tarnawka, Winne-Podbukowina, Wybrzeże, Załazek.

Miejscowość bez statusu sołectwa: Dział.

Bircza, Dynów, Jawornik Polski, Kańczuga, Krzywcza, Pruchnik

Bachórzec • Drohobyczka • Dubiecko • Hucisko Nienadowskie • Iskań • Kosztowa • Łączki • Nienadowa • Piątkowa • Przedmieście Dubieckie • Sielnica • Słonne • Śliwnica • Tarnawka • Winne-Podbukowina • Wybrzeże • Załazek

Bircza • Dubiecko • Fredropol • Krasiczyn • Krzywcza • Medyka • Orły • Przemyśl • Stubno •

Rail (band)

Rail is an American rock band that briefly achieved national fame after winning the grand prize of MTV’s Basement Tapes competition in 1983. Before starting their recording career the group was well known in the Seattle area under the names “Rail & Company” and “Rail & Co.”

The band was formed by drummer Kelly Nobles, bassist/singer Terry James Young and guitarist Andy Baldwin at Highland Junior High School in Bellevue, Washington in 1970. Interlake High School mate Rick Knotts joined the band in 1973.

Rail won a best local band award from Seattle rock station KZOK-FM in 1978. The band entered the Billboard 200 albums chart with its self-titled EMI America Records release “Rail”. The band toured with Van Halen

Real Madrid Club de Fútbol Away KROOS 8 Jerseys

Real Madrid Club de Fútbol Away KROOS 8 Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

, Heart, Ted Nugent, Blue Öyster Cult, Three Dog Night, The Beach Boys, Nazareth, and others.

Rail released three albums and one EP between 1980–1997 and remains a long-touring staple of the Washington local music scene. Although not officially recognized on any of their albums, during the early to mid-80’s several well known local artists appeared as guest performers live and in the studio. In 1985 they were joined by guitarist Ronnie Montrose for several months. He was looking for a new band, and Rick Knotts had recently left. Billed as “Rail featuring Ronnie Montrose” or “Ronnie &amp bottle of glass; Rail,” they played a set of half Rail favorites and half Montrose songs (“Rock Candy,” “Rock the Nation

Brazil Home COUTINHO 21 Jerseys

Brazil Home COUTINHO 21 Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

,” “Matriarch,” and Gamma’s remake of Thunderclap Newman’s “Something in the Air”). At the end of the tour, there was an amicable split.

The original four members continue to perform and record together. In late 2009, the band began work on its 5th record.

Jablonowka (Kaliningrad, Osjorsk)

Jablonowka (russisch Яблоновка, deutsch Wilhelmsberg, lit. Jablonovka) ist ein Ort in der russischen Oblast Kaliningrad. Er ist Verwaltungssitz der Gawrilowskoje selskoje posselenije (Landgemeinde Gawrilowo (Gawaiten, 1938–1946 Herzogsrode)) im Rajon Osjorsk (Kreis Darkehmen, 1938–1946 Angerapp).

Jablonowka liegt östlich von Osjorsk (Darkehmen, 1938–1946 Angerapp) an einer Nebenstraße, die die Rajonshauptstadt (10 Kilometer) mit Gawrilowo (Gawaiten, 1938–1946 Herzogsrode, 6 Kilometer) verbindet. Ein Bahnanschluss besteht nicht.

Durch Jablonowka zieht sich das Flüsschen Rasliwnaja (Friedrichsberger Fließ), das nach wenigen Kilometern in die Wika (Wiek) einmündet.

Das einst Kiklutzen bei Gawaiten und später Wilhelmsberg genannte Dorf zählte – neben dem Gutsbezirk Wilhelmsberg – im Jahre 1910 51 Einwohner. Ihre Zahl stieg bis 1925 auf 186, betrug 1933 – nach Eingliederung des Gutsbezirks – bereits 553 und stieg bis 1939 auf 579. Bis 1945 gehörte Wilhelmsberg zum Kreis Darkehmen (1938–1946 Angerapp) im Regierungsbezirk Gumbinnen der preußischen Provinz Ostpreußen.

Nach dem Zweiten Weltkrieg kam Wilhelmsberg mit dem nordostpreußischen Gebiet zur Sowjetunion und wurde 1946 in Jablonowka umbenannt. Bis 2009 gehörte der Ort zum Gawrilowski sowjet (Dorfsowjet Gawrilowo) (Gawaiten, 1938–1946 Herzogsrode) und wurde danach in die Gawrilowskoje selskoje posselenije (Landgemeinde Gawrilowo) umgegliedert. Diese ist Teil des Rajon Osjorsk in der – jetzt russischen – Oblast Kaliningrad.

In der Zeit zwischen 1874 und 1945 war Wilhelmsberg Sitz und namensgebende Ort eines Amtsbezirks. Dieser wurde zum 6. Mai 1874 aus elf Landgemeinden bzw. Gutsbezirken gebildet:

Im Jahre 1724 veranlasste König Friedrich Wilhelm I runners drink bottle. den Bau einer Kirche in Wilhelmsberg, die 1725 eingeweiht wurde. Sie wurde aus Feldsteinen errichtet und erhielt 1828/29 einen Umbau. Anlässlich einer Kirchenvisitation im Jahre 1910 wurde festgestellt, dass der Kirche in Turm fehle. Die Gemeinde wollte ihn bauen, erhielt dazu aber von der Regierung keine Bestätigung.

Das Wilhelmsberger Gotteshaus war von vornherein als Simultankirche konzipiert, in der sowohl evangelisch-lutherische wie auch evangelisch-reformierte Gottesdienste gefeiert wurden.

Das Kirchengebäude hat den Zweiten Weltkrieg überstanden und steht heute noch. Freilich wurde sie in der Zeit der Sowjetunion zweckentfremdet und bis 1994 als Getreidetrocknungsanlage genutzt. Der Fachwerkturm ist nicht mehr vorhanden battery operated sweater, die Türen und Fenster mit Brettern vernagelt. Heute steht das vormalige Gotteshaus leer.

Vor der verheerenden Pest mit zahlreichen Toten in den Jahren 1709 bis 1711 war die Bevölkerung von Wilhelmsberg lutherischer Konfession bottle of glass. Zu den neuen vom König angeworbenen Siedlern, die u.a. aus dem Halberstädtischen kamen, waren aber viele mit reformierter Tradition. Im Jahre 1724 wurde eine lutherische Kirchengemeinde gegründet, 1726 zusätzlich eine reformierte. Beide Konfessionen teilten sich bis zur Kirchenunion 1818 das Gotteshaus.

Wilhelmsberg gehörte einst zur Inspektion Insterburg (heute russisch: Tschernjachowsk), dann bis 1945 zum Kirchenkreis Darkehmen (1938–1946 Angerapp, russisch: Osjorsk) in der Kirchenprovinz Ostpreußen der Kirche der Altpreußischen Union.

Während der Zeit der Sowjetunion war alles kirchliche Leben untersagt. In den 1990er Jahren entstand im Nachbardorf Kadymka (Eszerningken/Escherningken, 1938–1946 Eschingen) eine neue evangelische Gemeinde, die sich der ebenfalls neugebildeten Propstei Kaliningrad in der Evangelisch-Lutherischen Kirche Europäisches Russland (ELKER) zuordnete.

Zum Kirchspiel Wilhelmsberg gehörten bis 1945 insgesamt 26 Ortschaften, dabei 22 aus dem Landkreis Darkehmen, zwei aus dem Landkreis Goldap und zwei aus dem Landkreis Gumbinnen (* = Schulorte):

Bis 1818 amtierten in Wilhelmsberg jeweils ein lutherischer und ein reformierter Geistlicher, danach war die Pfarrämter vereint:

lutherisch:

uniert:

reformiert:

Siedlungen: Bagrationowo (Wikischken (Wiecken)) | Borok (Grasgirren (Dingelau)) | Dubrawa (Buylien (Schulzenwalde)) | Gawrilowo (Gawaiten (Herzogsrode)) | Jablonowka (Wilhelmsberg) | Kadymka (Eszerningken/Escherningken (Eschingen)) | Karamyschewo (Pabbeln) | Kolzowo (Kohlau) | Kamaritschi (Stumbern (Auersfeld)) | Krasny Bor (Kellmienen (Kellmen)) | Kruglowka (Kurnehnen (Kurnen)) | Kutusowo (Kleszowen/Kleschowen (Kleschauen)) | Nowo-Slawjanskoje (Königsfelde) | Ossipenko (Adlig Pogrimmen) | Plawni (Plawischken (Plauendorf)) | Porchowskoje (Kermuschienen (Fritzenau)) | Poretschje (Balschkehmen (Balsken)) | Prudnoje (Brindlacken (Kleinfritzenau)) | Pskowskoje ((Königlich) Pogrimmen (Grimmen)) | Pskowskoje (Friedrichsberg) | Resnikowo (Röseningken (Rößningen)) | Rjasanskoje (Hallwischken (Hallweg)) | Rutscheiki (Eszergallen/Eschergallen (Tiefenort)) | Schilowo (Ischdaggen (Brenndenwalde)) | Schutschkowo (Szuskehmen/Schuskehmen (Angerhöh)) | Slawkino (Gut Wilhelmsberg) | Smirnowo (Kiauten (Zellmühle)) | Solnetschnoje (Szameitschen/Schameitschen (Brahmannsdorf)) | Suworowka (Weedern)&nbsp sock monkey wholesale;| Waldaiskoje (Kleszowen Mühle)

Fort Frederica

Fort Frederica er et tidligere engelsk fort på St. Simons Island nær byen Brunswick ved Georgias kyst i USA. I 1936 blev resterne af fortet udpeget som National Monument. Fortet blev anlagt i 1736 af James Ogglethorpe med det formål at beskytte den britiske koloni Georgia mod angreb fra de spanske kolonister i Florida.

Omkring 630 soldater var stationeret på fortet og på landsiden af dette voksede en landsby med ca. 500 indbyggere op. Byen og fortet blev opkaldt efter George 2. af Storbritannien’s søn Frederic, Prins af Wales.

I begyndelsen af det 18. århundrede var området mellem det britiske Carolina mod nord og det spanske Florida mod syd et omdiskuteret område. Det nuværende Georgia var anledning til konflikter mellem England og Spanien og havde været det i over 100 år. I 1728 fik James Edward Ogglethorpe, der var medlem af det engelske parlament, sammen med en række andre den idé, at man skulle oprette en koloni for gældsplagede i Amerika. Gruppen udarbejdede retningslinjer for kolonien bottle of glass, foreslog, hvor den skulle ligge og navngav den efter kongen. I 1732 underskrev kongen så traktaten for den nye koloni, da var meget større end England selv.

I 1733 gik Ogglethorpe i land med en gruppe på 113 ledsagere, primært militsfolk, som etablerede en bebyggelse ved det nuværende Savannah. Efterhånden kom flere kolonister til, primært fra South Carolina, og man begyndte at anlægge en række forter. I 1734 sejlede Ogglethorpe så syd på for at finde et sted længere mod syd, der egnede sig til at bygge et fort. Han mente at St. Simons Island ville være ideelt og i 1736 vendte han tilbage med en gruppe på 44 mænd, flest håndværkere samt 72 kvinder og børn. Denne gruppe anlagde en by, som fik navnet Frederica og begyndte anlæggelsen af et Fort ved øens kyst. Bag fortet anlagde man 84 jordlodder på 20 gange 30 meter, og hver familie fik en jordlod at bygge på. Når fortet blev kaldt Frederica, var det for at skelne det fra Fort Frederick i South Carolina. Selve fortet omgivet af et voldanlæg med fire bastioner. På volden løb en palisade, og på vold og bastioner var placeret adskillige 18 punds kanoner.

Et år senere vendte Ogglethorpe selv tilbage med en hærstyrke på 630 mand, som skulle bemande fortet. Efterhånden voksede byen til omkring 500 indbyggere, og da det var forbudt at holde slaver, udførte indbyggerne selv alt arbejde. Der blev opført huse af palmestammer, senere af tabby, (et byggemateriale fremstillet af brændte østersskaller, som også selve fortet er bygget af) og endelig af mursten. Byen var anlagt som en typisk engelsk landsby med en gennemgående gade kaldet Broad Street (ca. 25 meter bred) og flere mindre gader, der gik ud fra denne.

I 1739 udbrød der krig mellem England og Spanien og da kampene nåede Georgia, lod Ogglethorpe bygge en jordvold rundt om hele byen. Foran volden blev anlagt en 3 meter bred voldgrav og på toppen en palisade bygget af træ. I 1740 samlede Ogglethorpe en styrke på 900 mand fra fortet og de omkringliggende bebyggelser, og suppleret med ca. 1100 oprindelige amerikanere running backpack with water, angrev han St. Augustine i det nordlige Florida. Angrebet mislykkedes og midt på sommeren var han igen tilbage i Frederica.

I 1742 blev fortet angrebet at en spansk flåde på 50 skibe og 2.000 mand. Nogle få nåede helt frem til fortet men blev slået tilbage. De fleste faldt dog i et baghold, som Ogglethorpe havde iværksat ved Bloody Marsh (Slaget ved ved Bloody Marsh). Efter få dages kampe besluttede spanierne at trække sig tilbage.

Efter dette slag truede spanierne ikke længere hverken fortet eller kolonien, og fortet mistede efterhånden sin betydning. Ogglethorpe forlod Georgia i 1743 og kom aldrig tilbage. I 1749 blev styrken på Fort Frederica hjemsendt. Byen blev ramt af økonomisk nedgang, og i 1755 var der kun ganske få indbyggere tilbage. I 1758 blev byen ramt af en brand, og få år efter var den helt forladt.

I 1936 blev Fort Frederica udpeget som National Monument af præsident Franklin D. Roosevelt. Monumentet omfatter et areal på ca 1 km². I 1947 begyndte National Park Service og Fort Frederica Association arkæologiske undersøgelser i området. Dele af byen og fortet blev udgravet ved hjælp af kort og beskrivelser fra det 18. århundrede.

I 1966 blev fortet optaget i National Register of Historic Places.

St. Simons Island hører i dag til det, der kaldes Georgias “Golden Islands”. Disse øer er sommerresidens for mange velhavere fra såvel Georgia som andre stater. Selve fortet er åbent for offentligheden, og udover selve resterne af fortet er der også mulighed for at se ruinerne af den udgravede by running phone band, foruden nogle murede gravsteder. Fra fortet er der en spadseresti som går omkring 9 kilometer til Bloody Marsh.

Koordinater: