Junkers Ju 52

Junkers Ju 52 (med øgenavnene Tante Ju – og Iron Annie var et transport- og bombefly, som blev fremstillet fra 1932-1945 af Junkers-flyfabrikken. Den blev både anvendt til både civil og militær brug i 1930’erne og 1940’erne.

Den blev civilt brugt af over et dusin luftfartselskaber, herunder Swissair og Lufthansa som passager- og fragtfly.

Militært fløj den i Luftwaffe som troppetransport- og fragtfly, men kunne også anvendes som et mellemstort bombefly. Ju 52 blev brugt efter 2. Verdenskrig af både militære og civile brugere et stykke ind i 1980’erne.

Ju 52 lignede fabrikkens tidligere Junkers W33, men var større. I 1930 designede Ernst Zindel og hans hold Ju 52 på Junkers-fabrikken i Dessau. Flyets usædvanlige riflede overflade gav den et karakteristisk, kasseagtigt udseende.

I sin oprindelige udførelse Ju 52/1m var Ju 52 et én-motors fly, som enten havde en BMW eller en Junkers vandkølet motor. I 1936 modtog James A meat tenderizer bromelain. Richardsons Canadian Airways (Werknummer 4006) CF-ARM den sjette Ju 52, der var bygget. Flyet, med motoren udskiftet med en Rolls-Royce Buzzard og med øgenavnet “Flying Boxcar” i Canada,, kunne løfte omkring 3 tons og havde en maksimumvægt på 8 tons. Det blev brugt til at forsyne miner og andre steder i fjerne områder med udstyr, som var for stort eller tungt til, at andre fly kunne fragte det discount soccer socks. Ju 52/1m kunne lande på hjul, ski eller pontoner.

En-motor udgaven havde for lille motorkraft, og efter at der var blevet bygget 7 prototyper, blev alle Ju 52’ere bygget med tre motorer med betegnelsen Ju 52/3m. De første blev udstyret med tre Pratt & Whitney Hornet stjernemotorer, men senere modeller brugte fortrinsvis BMW 132-motorer, en forbedring af Pratt & Whitney-modellen. Eksportmodeller blev også bygget med Pratt & Whitney Wasp og Bristol Pegasus-motorer. Opgraderingen forbedrede yde- og lasteevnen. Som passagerfly for Lufthansa kunne Ju 52 have 17 passagerer og flyve fra Berlin til Rom på 8 timer.

Ju 52 blev først anvendt til militært brug under den Spanske borgerkrig, både som bombefly og som transportfly. Som bombefly deltog den i bombningen af Guernica. Det blev igen brugt som bombefly ved bombningen af Warszawa under invasion af Polen i september 1939. Luftwaffe benyttede i stor stil Ju 52 ved transport under 2. Verdenskrig, herunder til nedkastning af faldskærmsjægere. Den er kendt i forbindelse med Slaget om Kreta i maj 1941 og ved Invasionen af Danmark i 1940. Med en let bevæbning og en topfart på kun 265 km/h – var Ju 52 meget sårbar for angreb fra jagere, der fløj dobbelt så hurtigt, og det var altid nødvendigt med en eskorte, når en Ju 52 fløj ind i et kampområde. Mange Ju 52’ere blev skudt ned af antiluftskyts, mens de transporterede forsyninger, især under de desperate forsøg på at holde den omringede 6. arme forsynet i de sidste faser af Slaget om Stalingrad i 1943.

I den afsluttende fase af Felttoget i Nordafrika blev 24 Ju 52’ere skudt ned i den berygtede “Palmesøndag Massakre” den 18. april 1943. Yderligere 35 humpede tilbage til Sicilien og nødlandede. Transportflyenes eskorte JG 27 formåede kun at nedskyde én fjendtlig jager.

En række Junkers Ju 52’ere forblev i militær og civil brug efter 2. verdenskrig. I 1956 anvendte det portugisiske luftvåben, som allerede brugte Ju 52’ere til transport, flyet til faldskærmsudspring for dens nyligt etablerede elitefaldskærmsstyrker, som senere blev kendt som Batalhão de Caçadores Páraquedistas. Faldskærmstropperne brugte Ju 52 i adskillige operationer i Angola og andre afrikanske kolonier glass and rubber water bottle, indtil flyene gradvist blev udfaset i 1960’erne.

Det schweiziske luftvåben brugte også Ju52, og 3 maskiner forblev i tjeneste til begyndelsen af 1980’erne.

En Ju-52 og en DC-3 var de sidste fly, som startede fra lufthavnen Tempelhof i Berlin, inden den blev lukket i 2008.

I 2008 er en Ju 52 (CASA 352) stadig i drift og udbyder veteranflyvninger fra Dübendorf lufthavn.

Udover standardversionen med fast understel var der en version, som var udstyret med 2 store pontoner. Denne model blev anvendt ved angrebet på Norge i 1940 og senere i Middelhavet. Nogle af disse fly blev også brugt som minestrygere, udstyret med en stor afmagnetiseringsring under skroget.

De fleste Ju 5’ere blev ødelagt efter krigen, men et mindre antal blev fremstillet efter 1945. I Frankrig blev flyet fremstillet af Amiot med modelbetegnelsene Amiot AAC 1 Toucan og i Spanien, fortsatte Construcciones Aeronáuticas SA produktionen under betegnelsen CASA 352. Der er adskillige Ju 52’ere, som stadig kan flyve og fortsat anvendes i dag.